'MIT LIV' Johny og Vicky

15. februar 2015. Om JOHNY og VICKY

12. september 1979. En nyfødt Vicky, som hér drikker sin første mælketår. På Usserød Sygehus i Hørsholm



Hér kommer fortællingen om mine to ældste børn. Min dejlige søn, Johny...og min dejlige datter, Vicky..

..

Vi boede i Ølstykke, da jeg opdagede at jeg ventede mig....men vi fik kort tid efter svar, på en ansøgning om bolig i Farum Midtpunkt i Farum...

Da jeg opdagede at jeg ventede mig, kom det som et chok...fordi jeg tog P-piller...Så det var ikke ligefrem planlagt...

Især ikke fordi lægerne havde advaret mig mod en ny graviditet efter den første, hvor jeg fødte min dejlige søn, Johny.

Den graviditet ødelagde mit underliv...fordi jeg var alt for spinkel...Og derfor havde fødselslægerne og et par jordemødre...advaret mig mod en senere graviditet, hvor de mente, at jeg ville sætte mit liv på spil....simpelthen fordi man frygtede at de gamle sår ville briste under næste fødsel...

Så denne nye graviditet blev undersøgt meget nøje...og jeg skulle til kontrol hver eneste uge...hele graviditeten igennem...

Og da jeg fik adskillige...alt for tidlige...plukveer...var jeg til en større undersøgelse på Hørsholm/Usserød Sygehus...Hvor man rådede mig til at være meget liggende derhjemme...

Mit gode arbejde på 'Dansk Elektronik-montage", var jeg nødt til at slippe og lægen på Rigshospitalet melde mig langtids-syg...Dengang var barseltiden jo ikke ret lang...

              JOHNY:

Johny var jo hjemme hos Kent og mig..mest fordi Sonja var syg og skulle have ro i et stykke tid...Og jeg nød tiden, hvor min søn endelig var hjemme...

Men pasningen af Johny måtte vi slås for..fordi der ikke var ledige pladser i børnehaven  i Farum...så min mor havde ham, når jeg var på arbejde i Værløse..

Og vi lavede en aftale med Sonja, hvor hun fik lov at ha' knejten i nogle weekender...

Men det gik helt galt, da hun begyndte at ringe sent på dagen, og tiggede om at få ham til Stenløse...(der var vi udkørte efter en lang arbejdsdag og ikke havde lyst til at skulle ud og køre bil midt i den hjemlige travlhed.
Men hun vrælede og tiggede Kent om at komme med drengen...og han gav efter...selvom jeg blev ked af det...

Dette skete meget tit...også på en tirsdag, hvor han havde været hos hende weekenden før...fra fredag til søndag aften....

...Jeg blev nervøs af hendes konstante dominans... og bad Kent fortælle hende, at drengen var vores og at vi havde brug for ro i vores tilværelse....

 Men hun fik ham overbevist om, at hun jo også var alt for alene, nu hvor Ayna ikke var så meget hjemme mere...(gik i skole)...og at hun blev syg af dårlige nerver...af det...Og så gav han efter...igen, igen...
...Nok også nervepirrende for en ung mand, der i forvejen havde det hårdt...

..En gang, vi havde sagt endeligt nej...chokerede hun os, ved at hente drengen hos min mor, mens vi var på arbejde...så da jeg kom hjem til hende for at hente min søn, fortalte min mor,  at hans farmor havde taget ham med til Stenløse..!  Og at hun havde fortalt min mor, at det var noget, Kent og jeg havde aftalt med hende....(hvilket vi ikke havde)...

At handlingen var lige så syg, som den der skete i Landskrona nogle år tidligere...var vi ikke i tvivl om...Og jeg kunne ikke sove om natten...eller passe mit arbejde ordentligt næste dag...Alting var kaos...Min lille søn var væk igen...!  
Mit store mareridt var startet forfra igen..!  

Kent skulle så køre til Stenløse i taxaen den dag (han var taxa-chauffør)...for at få en alvorlig snak med sin mor...om at dette ikke kan accepteres fremover...og fortælle hende, at vi jo havde en god aftale om samvær med drengen....som hun måtte nøjes med...

Da jeg kom hjem fra arbejde, troede jeg, at Kent havde Johny hjemme i lejligheden i Farum Midtpunkt....
...men nej, han fortalte at hans mor blev helt hysterisk, da han ville tage Johny med sig til Farum...Og at hun havde smidt sig på sofaen med luft-besvær...(noget hun havde gjort i tidligere situationer, da vi boede i Sverige)...

Så derfor blev drengen hos sin farmor indtil weekenden...hvor vi kørte op og hentede ham...

...Og det skete jo ikke uden ballade...for farmoderen havde lagt sig syg, og fik overtalt Kent om, at hun ikke kunne tåle at blive oprørt...og at drengen var en hjælp for hende, til at kunne slappe af....(hendes store datter plejede hende jo, og tog sig af barnet)...Der opstod et vildt skænderi mellem Kent og mig...udenfor huset...hvor jeg prøvede at kræve min ret til min egen søn....


...Men den stakkels...meget unge mand...som Kent jo var på det tidspunkt...anede jo ikke, hvad han skulle gøre...og bad mig afvente et stykke tid...til hun kom ovenpå igen... 

Jeg gik med på det, men var dybt ulykkelig...og kunne ikke koncentrere mig på arbejdet...



Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

LEA BONNERUP | Svar 07.05.2015 20.14

det var noget värre rod, jeg vil ikke komentere dette mere her, du og jeg har talt om dette, det var ikke ok.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.11 | 19:09

Hej Stein

Jeg har nu fundet mere overskud til at gøre mere ud af min hjemmeside...
Håber du har det godt, min ven

...
22.11 | 19:08

Det er længe siden, jeg var herinde.

Tak for dine søde ord, Susanne

Ja, vi skal glæde os over, at vi får lov at være med i livet..

...
26.09 | 01:19

...inden den bare lukker ned igen..! Meget irriterende...

Jeg skriver en mail i morgen, og forklare det hele...

Håber I hygger jer

...
26.09 | 01:17

Hej søde Lea
Min skype er gåetdet helt grasat...For hver gang, jeg åbner den, står den nærmest stille...og ligesom 'fryser'...og jeg kan ikke skrive noget..

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE