Blog

FORBYD LYKKEPILLER..!


29-3-2012:


Lykkepiller er en flittig brugt lægmandsbetegnelse for antidepressiv medicin, især af den såkaldteSSRI-type (selektive serotonin genoptagshæmmere). Denne type medicin hæmmer fjernelsen af neurotransmitteren serotonin fra synapsespalten mellem neuroner. Logikken bliver desværre således: Når man er deprimeret er man ulykkelig, så når man tager en pille, der kan afhjælpe dette må det være en lykkepille. Da lykkepiller øger tilgængeligheden af serotonin i hjernen, må serotonin være hjernens lykkestof.

Medicinalindustrien og journalister er glade for budskabet, for det kan alle forholde sig til. Problemet er imidlertid, at denne enkle forklaring simpelthen ikke holder. lykkepille- og lykkestof-begrebet lægger op til en alt for unuanceret forståelse af hjernens, og dermed også psykiske sygdommes, kompleksitet. Psykiske sygdomme er hyperkomplekse, og lykkepille-begrebet lægger op til, at der vitterligt findes en ”magic bullet”-medicin, der kurerer depression uden nævneværdige bivirkninger. Det er som bekendt ikke tilfældet.

Depression er en potentielt livstruende sygdom. Antidepressiva er medicin mod en potentielt livstruende sygdom. Lykkepille får det til at lyde som om, at er man lidt utilfreds eller ulykkelig, som vi mennesker ofte er, kan man uanset årsagen til dette, bare lige snuppe en pille og få det bedre. 
Problemet her er, at der kun er dokumenteret effekt af antidepressiv medicin til moderat til svære depressioner. Derfor er det et uheldigt signal at sende til folk med forskellige slags problemer (personlige forhold, økonomi, stress etc), at de kan få en pille, der hjælper med at løse problemerne for dem. De er ikke nødvendigvis deprimerede, men oplever oftest normale reaktioner på modgang og prøvelse. Problemerne skal her tackles på en anden måde.  Patienter med svær depression, hvor behandling med antidepressiv medicin er indiceret, bliver også unødigt stemplet som folk, der bare er utilfredse med deres tilværelse og derfor har fået en lykkepille. Det giver næring til hele ”du skal da bare tage dig sammen”- eller ”der er da ikke noget at være ked af”-attituden, som mange desværre har overfor mennesker med depression.

I ordet lykkepille ligger det implicit, at pillen gør dig lykkelig(ere). En slags euforisk effekt, og ofte siges nogen at være ”på lykkepiller”, som om der var tale misbrugsstof. Sandheden er dog, at selvom nogle forskere mener, at pillernemuligvis kan have nogle positive effekter på raske personer, så gørmetodeproblemer og manglende ensartethed i studierne det usædvanligt vanskeligt at sige noget med sikkerhed. Men de gør under alle omstændigheder ikke folk lykkeligere. Har man en svær depression vil mange opleve en reduktion i deres symptomer i forbindelse med antidepressiv behandling, men de bliver heller ikke euforiske eller lykkelige. Som sammenligning kan man sige, at f.eks. smertestillende medicin, i lige så høj grad som antidepressiva, forbedrer patienters livskvalitet. Men fordi man oplever en reduktion i smerten, eller at denne helt forsvinder, er det jo ikke ensbetydende med at man er lykkelig.

Vi burde holde op med at bruge ordet, for det er egentlig ganske unødvendigt og giver psykiatrien et lidt latterligt skær. Kan man forstå antibiotika, kan man vel også forstå antidepressiva! Alternativt kan man kalde det ”medicin mod depression”. I 1994 gik en del større aviser sammen om at boykotte brugen af ordet lykkepiller, men dette holdt dog ikke i lang tid. Mere trist er det, at når man søger lykkepiller og lykkestof på videnskab.dk vælter det frem med resultater. 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.02 | 13:43

Hej, søde Lea

Jeg kører lige en tur ned til vores smukke havn, for at tage lidt billeder dernede...

...
12.10 | 17:57

har ikke din mail, så jeg kan ikke skrive til dig der, alt var borte da pcn döde, SUK teknink er godt når det virker, men skriv til mig på marion.bonnerup@tele2

...
12.10 | 15:05

min pc brändte sammen, så jeg har väret uden i vel et halvt år, men nu har jeg lånt en anden, til jeg får köbt en ny selv, det er jo håblöst at väre afskåret

...
30.09 | 22:05

Søde Lea

Vil du ikke nok kontakte mig...? Kh Lene

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE