En (mis)-brugt, men dog glad pige

En hård tid

                                  


  Da jeg var knapt otte år, blev min lillesøster født. Min mor havde ikke nogen egentlig barsels-orlov, og var snart tilbage på arbejde.
  Det blev desværre hurtigt til en vane, at min stedfar kom ind med min spæde lillesøster...og en sutteflaske...så han slap for at passe hende, når min mor havde nat-arbejde hos Åndssvage-forsorgen. (Ja, så grim var titlen dengang..!). 
"Ebberødgaard" lå i Birkerød..(er i dag renoveret og omdannet til eksklusive boliger.)

Når min stedfar kom ind med hende, måtte jeg ikke tænde lys, for ikke at vække min lillebror, som jeg delte værelse med.
 For ham ville min stedfar ikke døje med, hvis han vågnede...da han kunne være ret vanskelig..
Min stedfar fattede aldrig, at min lillebror's gråd ofte havde en direkte sammenhæng med hans hårde måde at behandle den lille dreng på..!

For hvis det hændte, at jeg og den lille kom til at vække min lillebror, og han stod op...for f.eks at gå på toilettet...råbte vores stedfar op, og hev ham i øret, hele vejen tilbage til sengen, som han blev smidt hårdt ned i..!

Hvis han så begyndte at græde, slog vores stedfar ham hårdt i ansigtet, eller skubbede ham hårdt om på siden, ind mod væggen, og sagde at han skulle blive liggende på den måde...for ellers...!

Den stakkels dreng var jo rædselsslagen, (seks år, men mere som et spædbarn, på grund af hans meningitis-sygdom nogle år før)..!

Da jeg jo kun var otte år, havde jeg endnu ikke begreb om, at en våd ble kunne være grunden til at min lillesøster peb...og ofte i flere timer, så jeg ikke fik sovet. Og hvis jeg var så heldig, at hun faldt i søvn, kunne jeg ikke løfte hende ind i soveværelset, hvor vores stedfar lå...for så blev han gal..!
Så hun lå inde hos mig, hele natten...

Jeg havde fået en lille lommelygte af min morfar, så jeg kunne læse lektier under dynen..

Når min mor ankom...lige før jeg skulle i skole...sov min stedfar som regel stadig, og min lillesøster, som havde en sjaskvåd ble, ville straks op til hende..  

Ofte nåede min mor ikke at checke, om jeg var okay, og opdagede ikke, hvis min stedfar havde slået mig om aftenen/natten.

Tit havde han banket mig så hårdt, at jeg blødte ud fra øret, så tromhinden var sprunget..!  

Og så blev jeg mobbet af de andre i klassen..! 
Især af den førende af pigerne...der altid var efter mig...
Hun kaldte mig sigøjner, fordi jeg havde sort, langt hår, som oftest var i fletninger eller hestehaler...Jeg blev let solbrun, men det blev oftest kaldt snavs...
Hun fik tit et par af drengene, til at banke mig, eller slå mig i maven..

Jeg frygtede hver dag at komme i skole, selvom jeg elskede selve skolearbejdet. Det blev dog for det meste svigtet...på grund af de hjemlige problemer..

De andre mobbede mig også, fordi jeg var vellidt af vores tysklærer, som virkede skræmmende på grund af sin dystre mine, og dårlige dansk...
Og fordi han altid forlangte striks adlydelse, som jeg jo ikke havde nogen problemer med, da jeg var den stille i klassen..Jeg fandt tryghed i hans bestemthed..   
Hvorfor ved jeg egentlig ikke..
De andre kaldte mig "tysker-elsker", og "gøgeungen"..

Dog skal det lige tilføjes, at de fleste af drengene IKKE mobbede mig...men til gengæld bankede dem, der gjorde ..

En dag,, hvor jeg havde oplevet et væmmeligt overgreb fra min stedfar, mens min mor var på nat-arbejde...blev næste skoledag meget underlig...Jeg gik rundt i en slags trance, eller noget, der mindede om en glasklokke...
Og den stil jeg havde kæmpet med at lave, under dynen om natten, blev jeg bedt om at skrive oppe på tavlen, fordi jeg havde været for fraværende...
 Men...efter at jeg havde skrevet et par linjer, begyndte de andre at grine højt..!
 Jeg havde skrevet min engelsk-stil...selvom vi havde tysk, og det skulle have været en tysk stil..!
Og netop min tyske stil, havde jeg ikke nået at lave færdig..! 

Det er stadig et døgn, jeg aldrig glemmer..!
Og det, selvom det fortsatte igennem lang tid, inden min far...i en weekend, hvor vi en sjælden gang, besøgte ham...fik det at vide, og straks opsøgte min stedfar..!
De kom op at slås i opgangen...!
Min mor råbte til min far, at hun ville tilkalde politiet, hvis han ikke forsvandt..!  

Jeg kan faktisk ikke huske, hvordan han reagerede...måske fordi min stedfar hev mig hårdt i armen, og smed mig hårdt ind i sengen...og råbte, at jeg skulle blande mig udenom..!
 
Har haft flere mareridt om det, ved feber-sygdomme..!  Og lige nu, mens jeg beskriver det, gyser jeg..!



Barnepige og misbrugt..



       Efter at min lillesøster var kommet til verden, havde jeg nu fem børn at passe, hver dag efter skoletid...og det foregik hjemme i mine bedsteforeældre's lejlighed, da de blev afleveret dertil, af deres forældre....Jeg var så et mellemled, når mine bedsteforældre skulle passe deres to forskellige rengøringsjob's....Om eftermiddagen på "Farum Lille Skole", på Hovedgaden....og på posthuset på Stationsvej om aftenen....indtil kl. ca. 22.00..

Disse dage og aftener var på den ene side, befriende....fordi jeg slap for at være hjemme, hvor min stedfar huserede....Og på den anden side, en forfærdende pine, da jeg var en begyndende teenager, men aldrig kunne lege som mine jævnaldrende....

.

STORE OPGAVER - LILLE PIGE

  Hmm...jo lege kunne jeg vel nok....bare kun med mindre børn....nemlig dem jeg passede, og som forøvrigt var svære at styre for en lille pige....Især mine fætre og min lillebror René...Pigerne var rimeligt nemme....senere, da lille Michael kom til, var han den nemmeste af alle...En klog dreng...jo, der var da krudt i ham...men han brugte (havde) ikke de grimme ord, når jeg bedte ham komme ind, eller sidde pænt og spise....som tvillingerne...De var til gengæld rigtigt grove i munden...og i deres vilde lege...

 Tit, når min mormor ikke var tilstede, og min morfar sad ved stuebordet med sin kaffe, kunne tvillingerne finde på at slå løs på ham med vores rundboldbræt..!

 Jeg blev rasende gal...tog brættet fra dem, og gemte det i vore bedsteforældres soveværelse, der oprindeligt var låst...!

Og nøglen sad i det bundt nøgler, jeg havde fået, for at kunne passe børnene, når alle voksne var på arbejde...

 Tit var det så voldsomt...at det blødte fra hans hoved...men hverken min mormor eller min moster (tvillingerne's mor) bemærkede det..!  

 Da min lillesøster, Jeannette voksede op, blev hun også en svær pige at opdrage på...især for min mor.  Derimod lykkedes det tit for mig, at styre hende, da jeg truede med at lade være med at tage hende med i f.eks biograf eller andre steder, hvor hun plagede om at komme...

 Men hun var helt utålelig for min... i forvejen hårdtprøvede mor....Som gjorde alt for hende, for at få hende til at stoppe med at skrige eller sprælle på gulvet i hidsighed...Mon mormor undrede sig tit, fordi hun aldrig havde set et så forkælet barn....

 Og fortalte, at René og jeg aldrig nogensinde havde opført os på den måde...


Michael


Min mindste lillebror Michael, lå i en ny barnevogn, som vores morbror Benny havde taget med hjem fra København, efter aftale med min mor og Poul (Michael's far)....

Men en dag havde min mor været inde hos mine bedsteforældre, (Molly og morfar), og haft den lille spæde Michael med ind, og ville så hjem igen...men opdagede, at barnevognen var væk..!
Hun kunne jo ikke rende rundt og lede, med drengen i armene, så et par af os store børn, fik opgaven med at finde den...Hun regnede med, at et par børn havde trillet den om på den anden side af bygningen...

Men nej...min veninde opdagede, at den var kørt ud i "Granly"...Eller rettere grunden til det gamle husmandssted, der var revet ned...og hvor der var et stort vildnis overalt ...Og ét af hjulene var ekset, og ét var knækket af...mens indtrækket var flænset op med...en kniv..?.
Ja, det var noget af et chok vi fik...og min mor, som holdt minen pænt, fik dog blanke øjne af sorg....Jeg glemmer aldrig min morfar's (sjældne) vrede. Min mormor Molly, fandt, som sædvanlig, løsningen, ved hurtigt at finde en næsten ny og pæn barnevogn, gennem nogle af hendes utallige kontakter i byen...så min lillebror havde en god vogn at ligge i. Min mor viste aldrig vreden over drengenes grimme handling, men det var endnu en bitter "nød" at knække, og mere fyld til hendes samling af sorger...


På trods af deres mange grimme 'narrestreger', var hun dog fyldt med kærlighed alle familiens børn, og også til de små drenge, og passede dem stadig flittigt når jeg ikke kunne...Og fortsatte med det, efter at jeg et par år efter, rejste væk...(læs senere).




Min lillebror Michael, var vel omkring de tre år, og havde en gammel brugt cykel, som var for rusten og grim...men min mor havde i hemmelighed, købt en ny, dyr cykel i Birkerød. En cykel, som hun gemte i det ene af mine bedsteforældre's kælderrum..(de havde to)...Og som han fik aftenen før sin fødselsdag...(fordi vores mor skulle tidligt på arbejde næste dag...hvor det så var mig, der tog mine tre søskende med over til vore bedsteforældre, inden jeg skulle i skole).

Han blev strålende lykkelig...noget han ikke plejede at vise så tydeligt...Og han susede rundt i Sportsvænget på den, de næste dage...Ja, han kom endda til at køre op på fortovet, foran Sportsvænget...og køre ud på vejen, (Hovedgaden), hvor der var fyraftenstrafik....Min mor var på arbejde, og jeg var i skole, og min mormor og morfar passede alle de små....
Og da en af nabodrengene ringede på døren, og fortalte at Michael var kørt ud på vejen, blev Molly skrækslagen, og fór ud for at hente ham....men da hun kom derop, og så at han sad midt på vejen, turde hun ikke at kalde på ham, da han så ville gå hen til hende...og det var jo for risikabelt..! 

Et par børn råbte på ham, og hun tyssede på dem, af samme årsag....Min morfar...som faktisk var dårligt gående, på grund af hans sukkersyge...kom pludselig op af stien, og gik lige ud mellem bilerne, som han holdt tilbage ved at give tegn til dem...og gik hen og tog resolut drengen op på armen, og den lille blå cykel i den anden hånd, og ind på fortovet igen, lige ved siden af mønttelefonen...og ned af bakken...forbi Alf og Anna...hen og rundede hjørnet ved tørre-skuret, og videre til venstre...hen til den sidste af de to opgange...op af trappen, og til venstre...Hvor min mormor allerede var kommet ind, og nærmest overfaldt Michael i glæde...

Men...heller ikke den nye cykel kunne få fred...desværre..


En dag opdagede min mor, at Michael sad oppe i sit yndlingstræ i kanten af Granly, og græd lige så stille...man kunne ikke høre ham, men han græd tyst med tårerne silende ned af kinderne...
Min mor kunne ikke lokke ham ned, men gik så hjem og lavede mad, mens hun bad mig om at hente ham...

Han ville ikke med, på trods af at vi skulle ha' en ret, han er vild med...Så, da jeg til sidst opgav, og løb hjem for at fortælle min mor det, blev hun bekymret, og løb hurtigt ned af vejen til Granly, og fandt Michael igen...og fik ham endelig lokket ned.
Hun fik ham til, grædende at fortælle, at hans elskede cykel var hængt op i et af de store træer mellem Granly og idrætspladsen...og at den var helt ødelagt..!  Kæden var kørt helt skævt, og pedalerne var pillet af, mens sædet var skåret op..!

Vores mor blev meget gal, (noget der var sjældent for hende)...og fik ud af Michael og en kammerat, at det var tvillingerne og et par andre børn, der havde sparket og brugt værktøj på cyklen..! 

Min mor ventede til næste dag, og fik fortalt tvillingerne's mor...(min moster Inge)...hvad drengene havde gjort...Men hun trak opgivende på skuldrene, og sagde, at hun ikke kunne gøre noget...men ville gerne få fat i en ny cykel til Michael...Det fik hun dog aldrig gjort, da hun (den stakkel), ikke var rask, og ofte var skæv af medicin for hendes mange lidelser...Så min mor fik fat i en brugt cykel (hun var en hårdt-arbejdende eneforsørger)...En cykel, som vores morfar, gjorde i stand...

Men episoden gjorde min mor mere negativ i det daglige....Hvilket også kom af hendes personlige oplevelser med livet...Der ikke var for sarte sjæle..

Hende, der altid hjalp andre, uden at tænke på, om hun overhovedet havde kræfter til det...

...Det skulle senere vise sig, at det ikke blev lettere for hende...  Men nærmest tværtimod...

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.11 | 19:09

Hej Stein

Jeg har nu fundet mere overskud til at gøre mere ud af min hjemmeside...
Håber du har det godt, min ven

...
22.11 | 19:08

Det er længe siden, jeg var herinde.

Tak for dine søde ord, Susanne

Ja, vi skal glæde os over, at vi får lov at være med i livet..

...
26.09 | 01:19

...inden den bare lukker ned igen..! Meget irriterende...

Jeg skriver en mail i morgen, og forklare det hele...

Håber I hygger jer

...
26.09 | 01:17

Hej søde Lea
Min skype er gåetdet helt grasat...For hver gang, jeg åbner den, står den nærmest stille...og ligesom 'fryser'...og jeg kan ikke skrive noget..

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE