21-1-2016
Elevator på Hobro Banegård sad fast, da to handicappede skulle bruge den...!
Hej igen...og velkommen til min hjemmeside...
Ja, så er jeg på banen igen, og vil fortælle lidt fra dagene, der
er gået...
Den anden dag var Steen og jeg nede i Hobro, for at besøge Danny....for at deltage i et møde m. hans jobcenter.....
Det blev en dum tur, men det var dejligt at se min yngste...selvom jeg blev chokeret over så mager, han er blevet....Ja, det gav mig et chok, og jeg indså, at min omsorg
for ham skulle fylde mere fremover....
Havde jeg en bil, var det blevet meget tiere, jeg så ham....men det har jeg ikke, og må derfor nøjes med bus
og tog det 'lille' stykke...
Når jeg sætter gåseøjne om ordet lille, er det fordi, det jo er sandt...men jeg føler bare, at det ikke er en
lille tur for mig....fordi 'Frk. Sclerose' altid forfølger mig....
Vi tog afsted fra huset kl.
12.20....men kom ikke med den bus, vi havde planlagt...men nåede så X-bussen....som ikke nåede toget....
Så vi måtte ind i Seven Eleven-butikken på Aalborg Banegård, og ændre tidspunktet på
pladsbilletterne...Og vi nåede lige at komme med næste tog til Hobro...
I toget, nød vi det smukke vinterlandskab, der langsomt passerede os.....og jeg forglemte mig, da Danny ringede, og jeg svarede....Den kvindelige
togfører kom straks og skældte ud over at jeg talte højt i en 'stille-kabine', som det var.....Og jeg stoppede straks, efter at ha' sagt til min søn, at jeg ville ringe, når vi nåede frem....
Da toget stoppede, rejste folk sig, og gik ud af toget,,,og Steen var hurtigt ude med min rollator...og jeg var lige efter m. stokken...
Steen rakte så armen op mod den
høje trappe, som jeg var ved at stige ned af...men pludselig begyndte døren at køre i..!
Jeg holdt fast i gelænderet ved trappen, mens jeg satte stokken i klemme i døren....og Steen havde armen
imellem....mens den kvidelige togfører råbte at han ikke måtte holde toget tilbage..!
Han råbte tilbage, at det vel handlede om passagerne....og da jeg steg ud, blev jeg stående
i nogle sekunder, mens jeg stirrede vredt på hende....
Ja, det var noget af en overraskelse....og ikke et plus til DSB....
Vi snakkede en del om
hændelsen, mens vi fandt elevatoren ned til tunnellen mellem perron'erne....
Men da vi kom til elevatoren op til banegården, sad den fast..! (se billedet) ..
Vi måtte så hen til den høje trappe, som jeg næsten ikke kunne gå op af....Men ved Steen's støttende arm, mens han bar på både min rollator OG den store pose med Danny's julegaver....
Det var meget smertende for mig...men også for Steen...Og jeg kogte indvendigt, mens jeg følte stor skuffelse over det haltende samfund...hvor der ikke er
plads til syge eller handicappede...