En sclerose-ramt kvinde, med smerte- og balanceproblemer, snakkede med en veninde om hendes vanskeligheder med at rejse med bus, netop p.g.a. hendes problemer...
Men veninden mente, at det nu var blevet nemmere i de nye busser…der er lavere...så det er nemmere at komme op i dem...Og at chaufføren hjælper en handicappet
med at løfte rollatoren op i bussen...
Så en dag tog hun mod til sig, og vandrede hen til bussen, med en del besvær....(men kunne holde pauser ved at
sidde på rollatoren et par gange, på de få hundrede meter derover..
Da bussen holdt, spurgte hun chaufføren om han ville hjælpe hende op
i bussen, med rollatoren...
Men han sagde først 'Nej, det må vi ikke...så det gør jeg ikke...det må du få en eller anden til at hjælpe
dig med'.. Hvortil hun spurgte, 'Hvem..?...jeg er alene'..
...Så gik han dog hen og løftede rollatoren op. Men var hurtigt på sin plads længere
oppe i bussen…så hun måtte kravle/slæbe sig op af de tre trapper, alene..!
…Da hun endelig kom op, og skubbede rolllatoren væk
fra dørtrinet… var chaufføren allerede ved at starte med at køre igen...hvilket gjorde det utroligt vanskeligt for hende, at holde sig fast...endsige finde en plads..! Den bagerste del af bussen, havde et trin op, så det kunne
ikke nytte...og i den forreste del af bussen, var der et trin op til sæderne...så dem kunne hun ikke klare...Og da kørslen gjorde det umuligt at finde ud af andet, skubbede hun rollatoren ind til siden, hvor der var plads til barnevogne...og
holdt fast i ribben...
Men ved et voldsomt ryk, da bussen bremsede ved et kryds, væltede rollatoren til siden, så hun blev slynget ned i det hårde metalgulv,
hvor hun slog hovedet voldsomt..!
…Hun var helt væk (besvimet) et øjeblik…som føltes som en evighed...og da hun vågnede, hørte
hun et par af de andre passagerer, der stod bøjet over hende, råbe til chaufføren, at han skulle skynde sig at stoppe, fordi en passager var faldet...Men han fortsatte...og da hun selv rejste sig besværligt op igen...hjulpet af en
meget ung mand...halvkravlede hun (også med støtte af passagerer)...op til et sæde, hvor hun halvt sad/lå ...og holdt krampagtigt fast i sædet foran...En mareridtsagtig tur, resten af vejen til Frederikshavn...!
…Da bussen nåede til Rådhuspladsen i Fr.hvn, kunne hun ikke nå rollatoren…Som i kaosset, var blevet skubbet lidt længere væk...og da hun forsøgte
at nå den, sad chaufføren stadig på sit sæde foran, og så på hende...Hun måtte så gå fra stang til stang, for at nå hen til rollatoren, og måtte derefter lade den kure ned af trapperne, mens
hun selv klamrede sig til håndtagene, på vejen ned...Hvor rollatoren var rullet for langt væk fra bussen...
En forbipasserende dame standsede den gudskelov,
og kørte den hen til hende..
Hun var stadig i chok, og rystede konstant…Kunne ikke stoppe det..
…Satte sig på rollatoren, og sundede sig lidt….og tænkte på en veninde, der opholdt sig lige i nærheden af stedet…Hun ringede til veninden, og forklarede situationen…
…Veninden’s mand var midt i noget, men kørte alligevel straks hen og hentede hende, for at køre hende til sygehuset…
Og mareridtet var ikke slut for hende:
…Da hun kom ind i modtagelsen på det store sygehus, og forklarede
grædende, (for det gjorde ondt flere steder…mest i hovedet)…hvad det handlede om…men de to kvinder bag skranken, sagde, at man ikke kunne få behandling, da der ingen skadestue er på sygehuset..(!)…og at man skal
henvende sig til egen læge, eller på skadestuen i Hjørring…(ca. 35 km)…
…Hun græd, mens blod igen løb fra bulen i hovedet….Og
spurgte om der ikke engang var en læge, der kunne kigge hurtigt på hende…og fortalte at hun er hjerte- og sclerose-patient…og havde det rigtig dårligt…Men svaret var stadig nej…(!)
I stedet for at forlade sygehuset, vendte hun om, og gik ind på den afdeling, hun som sclerose-patient, så tit havde besøgt…
Kun for at finde ud af, at de heller ikke kunne hjælpe…Men de var trods alt meget hjælpsomme, og fandt en stol til hende, da hun rystede….og tilbød hende at ringe til familie…Men
hun sagde, at det kunne hun selv…
Hun gik ud derfra, og satte sig på en bænk, hvorfra hun ringede til sin veninde igen…Og hendes mand kom
igen, og kørte hende til busstoppestedet, hvorfra hendes bus kom et øjeblik efter…(Hun var nervøs for, om det var samme ubehøvlede chauffør).
Hendes frygt blev dog gjort til skamme, for denne chauffør var den rare type, der sagde, ’Selvfølgelig’, da jeg spurgte, om han ville hjælpe…
Men turen hjem i bussen, blev meget lang, da hun blev dårligere og dårligere….
Hun havde aftalt med sin mand, at han ville
køre hen og møde hende ved bussen, når den landede…
Hjemme igen, oplevede hun at rystelserne gentog sig over et par timer…og hendes
krop i venstre side, blev mere og mere øm…
Selvom hun aldrig plejer at have hovedpine, havde hun en voldsom hovedpine, og kvalme…
Hun bestemte sig for, at dele det med alle sine venner, for at andre ikke skulle opleve det samme…
Og valgte at fortælle historien til en stor avis…
PS: DEN ULYKKELIGE KVINDE, ER MIG SELV..