Hej og velkommen til min hjemmeside's dagbog.
I dag er det min førstefødte's
fødselsdag. Han bliver 42 år, og jeg har skrevet en hilsen til ham, på min egen side på Facebook.
Vi er i kontakt derinde, så måske
vil han se det, når han får tid.
Det er ikke mindre trist, at prøve at fortælle, at jeg altid tænker på ham.
At han ikke forstår det, er der ikke noget at gøre ved, for han kan ikke fjerne det faktum, at han faktisk er min søn.
Jeg er ked af, at det aldrig blev til mere, dengang på Sjælland, da han VAR vendt tilbage, og besøgte sine brødre og mig i Farum.
Vi talte da godt sammen, men han fortalte en dag, at han følte sig kejtet i selskab med mig, og at han følte det, som om han altid skulle være 'god nok', for at blive godkendt af mig...!
Noget, jeg aldrig har tænkt eller følt...!
Da han en dag ikke ville
have kontakt mere, og vi alligevel tilfældigt mødtes til en familiefest, spurgte jeg, hvorfor han opgav vores skrøbelige kontakt....Han svarede, at han havde fået at vide af en nær familie, at jeg altid manipulerede folk..(?)
Jeg svarede, at jeg ikke vidste, hvad vedkommmende mente, og at det ikke kunne være en der kendte mig. Men at det måtte være en fremmed, som gættede vores
familie-tragedier's årsager...! Hvor ond kan man dog være..? Det var som at få endnu en kniv i ryggen....
LIgesom dengang, han blev taget fra mig, af hans farmor..! 
Johny sagde, at jeg manipulerede folk...Måske tror han, jeg bilder ham noget ind, når jeg fortæller, hvordan det gik til, da han blev til.
At hans far åbenbart ikke har fortalt den sande historie, gør jo hans ord sande....uden at være det..!
Hvad skal jeg stile op med så megen usanhed, som kun gør min søn endnu mere ondt end
tildligere..