Farum var engang hele verden for mig...

Da jeg blev født, var det i den gamle Farum Kommune, som i dag er en anelse spoleret, dels af nogle af de større byggerier, og i højeste grad, af sammenlægningen med Værløse.

Farum Kirke, hvor jeg er døbt..

Farum Kirke fra 1100-tallet.
Der er min mor døbt, og senere gift med min far.

Jeg selv er også døbt dér..

Forøvrigt er mange af familiens kirkelige handlinger foregået hér, så jeg har mange gode (og et par sørgelige) minder herfra.

                   
                                                       
 







Krydset Farum Hovedgade og Ryttergårdsvej

Dette var Granly.
En ejendom i Farum, som ikke er der mere.
Der boede min mor's forældre, og her er min mor født.

Ved siden af ejendommen, skimtes mine bedsteforældre's isbod, hvor deres kunder bl.a også var tyske soldater under krigen.
Stedet er hjørnet af Farum Hovedgade og Ryttergårdsvej, (som dengang kun var et jernebanespor til Slangerupbanen).
 
Jeg husker stedet fra min barne- og ungdom. Dog hvor banen var væk, og Ryttergårdsvej forlængst var etableret.

Hotel Fiskebæk

Dette var Hotel Fiskebæk, hvor min mor og far tog til, når de ville ud og danse, (som de forøvrigt var rigtigt gode til).
Jeg kan godt huske bygningen, og har været derinde sammen med en veninde, af nysgerrighed...
Det blev revet ned, da man skulle bygge motorvejen.

Der knytter sig en lille, lidt dramatisk historie til opførelsen af broen, (eller snarere den gamle).

Jeg var vel 13 år, da en veninde og jeg var på en spadseretur til Furesøen, og på hjemvejen gik og kiggede op på den færdige bro, som ikke var åbnet endnu. Vi kunne se at der stadig stod asfaldtmaskiner deroppe.
Vi blev enige om at gå op og se den, mens det endnu var muligt.
Vi kravlede op af skråningen, og stod lidt deroppe, med en fantastisk udsigt, både til Furesøen, og også ud i horisonten, hvor broen fortabte sig af syne...
Vi stod der vel i ca et kvarter. Så kravlede vi ned igen, og gik hjem.
Jeg skulle hjem til min mormor og morfar, hvor min mor var.
Og da jeg havde været der i et lille stykke tid, kom der tv-avis.
Og pludselig sagde de alle tre i munden på hinanden, at det jo var hér.....!?
Jeg gik ind og kiggede nysgerrigt, og min mormor pegede på skærmen, hvor man så et kaos af beton-stumper, og udrykningskøretøjer...!
Hun sagde at det jo var "vores" bro...! Men jeg rystede på hovedet, og sagde at det ikke passede, for vi havde jo lige stået der, inden vi gik hjem..!
Men, det var selvfølgelig rigtigt....og da det gik op for dem, at jeg virkelig havde været på broen, kort forinden, var de chokerede, og min mormor sagde, at jeg aldrig måtte gøre det mere...! (!)
Min morfar sagde noget tørt om, at det sikkert ikke skete igen...! 
Jeg drømte tit derefter, at jeg styrtede ned med broen...Men ikke mere...nu er det bare et pudsigt minde.

..Ny oplysning fra en sød læser af min hjemmeside, ang. efterspillet på nedlæggelsen af hotellet:

Læseren skriver:

...
Da hotellet blev revet ned flyttede ejeren til Jylland og købte mit barndomshjem - det hed sig at hun tog pølsemanden med og senere giftede sig med ham.
Jeg har kendt disse to mennesker lige siden og indtil deres død og det var nogle helt fantastiske mennesker på hver deres måde.
Alice talte ikke meget om hotellet, hvilket vel er ganske forståeligt, da hun jo blev tvunget til at sælge det, hvor imod George talte meget om Farum sø og alt det liv der var omkring den.



Veninde ...(r)

I skolegården på Paltholmskolen, i et frikvarter, står Lotte og Kirsten og kigger meget dybt i en bog...måske lektier, der skal nåes inden næste time..? 

Kirsten og jeg var veninder fra vi startede i skole, selvom vi, via vores forældre, godt kendte hinanden fra små,  men aldrig  blev veninder på det tidspunkt.

Vores venskab er meget specielt, selvom vi nærmest er som dag og nat...men det er måske netop derfor...

Vi boede i opgangene, lige ved siden af hinanden...og rendte en del hos hinanden.

Blot var jeg alt for tit optaget af at passe mine søskende og fætre og kusiner...måtte ind imellem stjæle mig til venindetid...og det var altid skønt.

Selvom vi har boet langt fra hinanden, er vores venskab lige stærkt...hvis ikke stærkere...måske på grund af modenhed....

Hun bor nu på Christianshavn, og jeg i Farum....og jeg flytter nu igen til Sæby i Vendsyssel...men vi er enige om, at vi skal være gode til at holde kontakt...

Hende vil jeg gerne sige tak for hendes aldrig svigtende støtte...

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.11 | 19:09

Hej Stein

Jeg har nu fundet mere overskud til at gøre mere ud af min hjemmeside...
Håber du har det godt, min ven

...
22.11 | 19:08

Det er længe siden, jeg var herinde.

Tak for dine søde ord, Susanne

Ja, vi skal glæde os over, at vi får lov at være med i livet..

...
26.09 | 01:19

...inden den bare lukker ned igen..! Meget irriterende...

Jeg skriver en mail i morgen, og forklare det hele...

Håber I hygger jer

...
26.09 | 01:17

Hej søde Lea
Min skype er gåetdet helt grasat...For hver gang, jeg åbner den, står den nærmest stille...og ligesom 'fryser'...og jeg kan ikke skrive noget..

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE