Min familie

Kære gæst 

Hér kan du se en fortegnelse over min dejlige familie.

Kærligst

Lene

Jahh..!

Jeg har fået kontakt til to fjerne familiemedlemmer, som begge har interessante oplysninger om min mormors anetavle..

Jeg vil i de nærmeste dage, lægge oplysningerne hérind.

Der lyder stemmer fra fortiden..


NB: NB: NB:

Anetavle for Molly, er lagt ind på siden hérunder.

Viggo Oluf Rasmussen, f. 1902 d. 1975

 

 Min dejlige og elskelige morfar, som i sine yngre dage, var en meget kreativ og livlig mand.

Da jeg var en lille (mindre..!) pige, var jeg meget sammen med min morfar. Bl.a var jeg tit med ham i hans lastbil, når han kørte rundt med bl.a kul, til kunder.

Min dejlige morfar er ikke hos os mere, men døde midt i halvfjerserne. Jeg boede hos mine bedsteforældre på det tidspunkt.
Min mormor, "Molly", var rengøringsdame på Farum Posthus, og min morfar hjalp hende altid.
Det var om aftenen, ca. fra kl. 19 til kl 21.30.
Og, på sådan en aften, var min mormor gået i forvejen, og jeg hjalp min morfar i vest og sko, (han havde svær sukkersyge, og bevægede sig med besvær. Han spiste på en pære, og sagde så hej hej, og gik.
Men, ca. tyve minutter efter, blev entrédøren smækket op, og to af de postbude, jeg kendte så godt, kom bærende ind med morfar, og lagde ham på sofaen. Sagde jeg skulle ringe til lægevagten.
Min morfar kaldte på mig, og da jeg bøjede mig over ham, hviskede han, at han ikke ville have læge. Postbudene sagde, at det var bedre at ringe efter en ambulanze, men der protesterede han endnu mere, dog med en meget svag stemme, mens han tog sig til hovedet, og sagde at han havde ondt.
Da ambulanzen kom, var han endnu mere svag, og ude af stand til at protestere.
Senere fik vi at vide, at han havde haft en hjerneblødning.
Nogle dage efter, døde han, desværre af det.
Det var et chok for mig, som var den eneste i familien, som havde så tæt et forhold til ham.

Gerda Jensine Rasmussen, f. 1904 d. 1983

 
Min dejlige og elskelige mormor, som alle vi børnebørn kaldte "Molly".

Hun var samlingspunkt for hele familien.

Næsten alle lørdage og søndage, var hendes stue fyldt med mange familiemedlemmer.

Og, på hverdagene, passede hun mange af os børnebørn, mens vore forældre var på arbejde.
Hun var oprindeligt fra Hørbylund i Vendsyssel, og besøgte så tit hun kunne, sin ældre søster, Elna, i Sæby.
Hele min barndom, er tæt forbundet med "Molly".

Hun boede i Sportsvænget, sammen med min morfar, og blev boende efter hans død.

Når hun og min morfar gjorde rent på bl.a "Lilleskolen", lige overfor Sportsvænget, om eftermiddagen, passede jeg alle mine søskende, fætre og kusiner, imens, i deres lejlighed. Når de kom hjem igen, ved 18-tiden, løb jeg og mine søskende for det meste hjem, og en times tid efter, vendte jeg tilbage, for at overtage pasningen af mine fætre og kusine, mens de var på Farum Posthus, for at gøre rent. Der var de som regel færdige ved 21.30-tiden. Og når de kom, hyggede jeg mig lidt med dem, inden jeg gik hjem.
Mange var de "madder", vi børn spiste, dér i mine bedsteforældres hjem. Mest blev det til det eftertragtede sigtebrød, som min morfar, eller jeg, altid hentede hos konditoren, nede i byen, (dér hvor Farum kro nu har til huse).

En populær "slik", var havregryn og sukker, blandet sammen, i et kræmmerhus, lavet af et stykke af en avis.
Desuden, i særlige tilfælde, kunne man overtale min morfar, til at lave et "røræg", d.vs. en æggeblomme, rørt med sukker, så det var helt cremet. Uhmm, det var guf (det var før salmonellaen!)
"Molly" bagte meget. Det var en fryd, at smage hendes hjemmebag. Bl.a hendes "Æggeblommekager", som var de bedste kager, jeg vedste. Dejlige var også hendes "Medaljer" med creme og glasur. Indimellem lavede hun også en rigtig slikkage, i form af en kiksekage, lavet af palmin, kiks og kakao. De fleste juleaftener blev holdt hos dem. Og der var Molly's flæskesteg eller and, næsten ikke til at vente på. Og, ikke mindst alle hendes hjemmebagte julekager.
Julepynten havde jeg, og et par af de små, hjulpet min morfar, med at hænge op.
Når der var trængsel, når hele familien var samlet, længe før maden, sådan en juleaften, var det en selvfølge, at det var mig, der legede med alle de små. Selvfølgelig ikke min jævnaldrende kusine (!)


Grethe Aase Nielsen, f. 1937

  Min mor blev født på ejendommen "Granly", som lå på Farum Hovedgade, på hjørnet af Ryttergårdsvej, (den tidligere Slangerupbane).

  Hun var den næstyngste i en børneflok på fire.
  Hendes skolegang, foregik på Paltholmskolen. I de samme gamle bygninger, som jeg også gik i de første skoleår. I dag er det en del af Rådhuset
.

mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

fede | Svar 15.04.2011 19.58

grim side

Lene 16.04.2011 20.16

Enten er du et barn, der ikke har udviklet et sprogforråd endnu, eller også har du ikke forstået meningen med min side..Ha' det godt

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.11 | 19:09

Hej Stein

Jeg har nu fundet mere overskud til at gøre mere ud af min hjemmeside...
Håber du har det godt, min ven

...
22.11 | 19:08

Det er længe siden, jeg var herinde.

Tak for dine søde ord, Susanne

Ja, vi skal glæde os over, at vi får lov at være med i livet..

...
26.09 | 01:19

...inden den bare lukker ned igen..! Meget irriterende...

Jeg skriver en mail i morgen, og forklare det hele...

Håber I hygger jer

...
26.09 | 01:17

Hej søde Lea
Min skype er gåetdet helt grasat...For hver gang, jeg åbner den, står den nærmest stille...og ligesom 'fryser'...og jeg kan ikke skrive noget..

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE