De nyeste informationer om Aspergers Syndrom

Velkommen til vores hjemmeside

Den rummelige folkeskole
eller et special tilbud?

Bliver man normal af at gå på en normal skole eller lidt for speciel ved at gå på en specialskole?

 

Af Ole Klintebæk

Jeg er ofte blevet spurgt i egenskab af redaktør af AspergerDK, om jeg ville skrive en artikel om skolevalg. Er folkeskolen bedst eller er en specialskole det bedste? Det er hovedspørgsmålet for mange forældre med børn på autismeforstyrelses-spektret.

Hidtil har jeg afvist, for jeg er ikke en autoritet på området. Ganske vist har jeg stor tilknytning til min søns specialskole, hvor jeg sidder i bestyrelsen for syvende år, men min information om folkeskolen stammer mest fra kontakt til forældre, hvor det er gået galt, og børnene derfor er kommet til os. Min objektivitet er derfor noget skævvredet.

Den rummelige spareskole er ikke klar til opgaven

Nu har Ugebrevet A4 imidlertid fået lavet en undersøgelse blandt 451 lærere i folkeskolen (Scharling Research, maj 2007), der bekræfter de bange anelser, jeg og andre fra specialskoleområdet har haft omkring nedlæggelse af amterne. Folkeskolen har meget svært ved at klare de opgaver, der før blev løftet af amterne. Specialskolerne er dyre og derfor forbeholdt de vanskeligste tilfælde. Resten skal beholdes i den almindelige skole i almindelige og ofte overfyldte klasser. En løsning, der ikke ser ud til at gavne, hverken børn med eller uden diagnose, eller samfundet i længden.

82% af de adspurgte lærere i A4s undersøgelse oplever, at de ikke har de fornødne undervisningsmidler til at nå de svageste elever i deres klasse med. 33% giver udtryk for, at de har elever i klassen, de ikke kan give det tilbud, som skolepsykologen har visiteret dem til. Et flertal af lærerne er faktisk for den rummelige folkeskole, men de er ikke udrustede fagligt eller har adgang til de rette hjælpemidler, for at føre et sådant projekt ud i livet.

Lærerne bruger for meget tid på nogle få svage børn og forsømmer dermed de individuelle behov, som de lidt stærkere elever har. Forældre til de stærke børn vil næppe finde sig i disse forhold ret længe. Moderne forældre kræver at få den lovede og optimale uddannelsesvare til deres børn.

Det kan forhåbentligt føre til, at de kræver området får tilført ressourcer. Men vi har set før, at en reaktion også kan blive en vækst i privatskolerne. Det sidste vil efterlade Folkeskolen med de svageste elever og stadig med manglende kræfter til at løse opgaven. Vejen for et proletariat er banet.

Er specialskolerne da så specielt gode?

Specialskolerne er bestemt ikke uden problemer, som jeg skal vende tilbage til. Først vil jeg fremhæve den egentlige forskel mellem de to skole typer: Den pædagogiske indsats.

En specialskole har pædagoger, der er specialiseret i at tage sig af de problemer børn med autismeforstyrrelser og svær ADHD har. De kan skabe rammerne for at en undervisning overhovedet er mulig, yde social træning og personlig udvikling ingen lærer i folkeskolen eller pædagog i en SFO er trænet til.

Lærerne er derimod de samme som i folkeskolen, og pensum er helt det samme. Der er findes ikke noget speciale i undervisning af børn med indlæringsvanskeligheder. Der findes næsten heller ingen forskning, deres uddannelse kunne læne sig op ad, hvis det var det man ville. Det skolefaglige udgangspunkt er altså det samme.

Mange forældre har skiftet deres børn til specialskole og er blevet skuffet over, at det skolefaglige niveau ikke er gået i vejret. Det har sin naturlige forklaring i læreuddannelsen. Det er bestemt ikke tilfredsstillende og bør naturligvis forbedres lige med det samme.

Men, hvad de samme forældre lige glemmer i deres fokus på boglige færdigheder, er at deres børn er blevet meget mere stabile og gladere at omgås. De moppes ikke længere, de udsættes ikke længere for daglige nederlag, de forholdes ikke hele tiden det negative i at være anderledes, de respekteres som mennesker og udvikles derfor i positiv retning.

For mange åbner det strukturerede og respektfyldte miljø for indlæring af det mere skolefaglige stof. For andre er der behov for en mere intensiv indsats.

Specialskolerne har det problem, at det er vanskeligt at finde faglærere inden for bestemte områder. Lige for tiden er det tysk og fysik, der er mangel på. Det er der også i normalskolen, men det er lettere at håndtere manglen i et stordriftsmiljø end på en lille skole.

Et andet problem er, at det er et hårdt job at arbejde med disse børn. Mange møder op med alle gode hensigter, men må sande at deres personlige eller faglige kvalifikationer ikke rækker. Der er derfor en stor udskiftning i staben, der går lige imod en af forudætningerne for at skabe et godt undervisningsmiljø.

Myter om skolegang for Aspergere

Ud over uddannelser af lærerne er mangelfuld, så er området fuld af ideologi og lidt mindre af logik. Der nogle myter, jeg gerne lige vil se på:

Børn på autismespektret kan lære af normale børn
Ligeså lidt som blinde lærer at se, og lamme lærer at gå, i omgang med normaltseende akrobater, lige så lidt lærer børn, der mangler den dims i hjernen, der gør det muligt at forstå det sociale sprog, der bygger på kropssprog og sproglige underforståelser, af at iagttage neurotypiske børns adfærd. De skal lære de sociale regler gennem konkret undervisning og livslangt støttes af særlige værktøjer. Normale bliver de aldrig.
Alle børn lærer bedst i frie rammer
med ansvar for egen læring
Med et autisme handicap har du brug for faste rammer. Med indlæringsproblemer i bagagen skal du logisk set undervises og ikke lære selv - for det er jo netop det, du ikke kan!
Man er stemplet og opgivet på en specialskole
Det er man lige præcis ikke - med mindre man vælger at udsulte området økonomisk i de nye kommuner. Man får nogle ekstra chancer og et lettere liv med det rigtige tilbud, end ved at blive fastholdt i et håb og en fantasi om normalitet.
Mit barn får ikke et socialt liv på en specialskole
Behovet for et socialt liv er der ganske bestemt. Men hvilket? Det, hvor man hele tiden er den mærkelige, der kan lokkes ind i ballade eller, hvor man skal foretage sig ting, man ikke forstår, men som er del af et 'normalt' ungdomsliv? Ved at omgås andre mennesker, der tænker på samme måde som en selv, eller som forstår ens måde at tænke på, har man først et udbyttegivende socialt liv.
Specialskoler er det eneste rigtige
Asperger diagnosen strækker sig vidt. En del kunne givet klare sig rigtigt godt i en normalskole. En del er dog blevet voksne og har gjort en kariere i tidligere tider. Desværre sidder en del også og sumper på bænker og parker ensomme og uden for samfundet. Med de rigtige tiltag må vi kunne skrue et system sammen, så hver enkelt kan få lige det rigtige tilbud, der passer til vedkommende.

En specialskole er iøvrigt ikke en blind vej. Der mange, som supplerer med et efterskoleophold og enkelte kan endda finde vej tilbage i systemet til et gymnasieforløb.

Et bedre perspektiv

Autismespektret er et kompliceret område. En diagnose kan ikke stå alene. Der skal en udredning til, der afklare, hvad det betyder for den enkeltes evner og muligheder. Nogen har udsigt til en tilværelse med pension og beskyttet bolig, andre kan virke i et normalt arbejde med minimal støtte og måske på nedsat tid og stifte familie. Nogen vil være et sted mellem disse poler.

Det må være samfundets opgave, at finde det rette tilbud, så alle får den bedste mulighed for at godt liv så meget som muligt ved egen kraft.

Det kræver, at vi smider ideologierne ud af skoleområdet og benytter evidensbaserede løsninger, der ikke tager udgangspunkt i idealtilstande eller mærkelige svenske og italienske undersøgelser, men drager konsekvens af den konkrete viden, vi allerede har, om handicaps og sociale mekanismer. Der skal endvidere hældes mere forskning og uddannelse på både specialområdet og den almindelige pædagogik.

Det bliver dyrt, men det bliver dyrere ikke at gøre det.

 

Ole er far til AS barn, medl. af Langagerskolens bestyrelse, redaktør af AspergerDK

 

Asperger Forældregruppen

Ved distriktspædagog Lene Kongsbak
og distriktspædagog Lone de Vroom
ved Børne- og Ungdomspykiatrisk Hospital i Risskov

I oktober 1994 tog vi, Lene Kongsbak og Lene de Vroom, distriktspædagoger i ambulatoriet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov, initiativ til at starte en forældregruppen for forældre til børn med Aspergers syndrom.

Ideen opstod, da vi gennem flere års vejledning så behov for, at forældre i samme situation kunne have glæde af at mødes med hinanden.

I vort daglige arbejde på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital er vi en del af et tværfagligt team, der forestår undersøgelse og diagnosticering af henviste børn og unge.

Efterfølgende en undersøgelse har vi kontakt til familierne med støttende samtaler, derudover er det vort arbejde at formidle den børne- og ungdomspsykiatriske undersøgelse således, at denne kan anvendes i den pædagoiske praksis i dagligdagen både i skole og fritid og i dagligdagen hjemme i familierne.

Det er vores erfaring, at dette tager tid, hvorfor efterbehandlingsforløb, som oftest er flerårige.

Samværet med forældregruppen foregår i lokaler på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital. Vi fungerer som koordinatorer og igangsættere af disse arrangementer, som finder sted fire aftener om året, to lørdage samt en søndagsudflugt.

I gruppen er børnene i alderen 6-20 år repræsenteret, og børnene og deres familier bor i Århus amt.

Vi har beskæftiget os med følgende emner:

  • Erkendelsen af det at have et handicappet barn
  • Skoletilbud og udveksling af erfaringer om integration i Folkeskolen med eller uden støtte eller specialtilbud, såsom centerklasser eller Amtets heldagsskole.
  • Udveksling af erfaringer om koloni, lejrophold, planlægning af sommerferie, hvordan tilgodeses alle børn i familien, så behovet for en vellykket ferie dækkes
  • Oplæg om diagnosen Aspergers syndrom og beslægtede tilstande, her den nyeste forskning indenfor området.

Herudover udveksler forældrene og vi kendskab til ny litteratur indenfor området, kommende kurser og konferencer.

Ved hvert arrangement er der en livlig udveksling blandt forældrene og udover de nævnte oplæg med efterfølgende diskussioner er der i gruppen blevet talt en del om, hvordan og hvornår man taler med børnene om deres handicap, hvordan man formidler en forståelse til familie og venner, om opdragelse og, hvad det betyder for den enkelte familie - for søskende, at man har et barn med dette handicap.

Da gruppen efterhånden har bestået i mange år, er forældrenes behov meget forskelligt alt efter, om barnet er nydiagnosticeret eller, det er forældre, som har været tilknyttet gruppen i mange år.

Lørdagene er derfor et forsøg på at tilgodese alle forældres behov, og her bliver taget temaer op, som vi tidligere i gruppen har beskæftiget os med.

En søndag eftermiddag i sensommeren arrangeres der en hyggelig eftermiddag med fælles kaffebord og tur til stranden for hele familien. De voksne nyder godt af at se hinandens børn, de ser, hvorledes børnene har fælles træk, men erfarer også, hvor forskellige deres børn i virkeligheden er.

Det er vores erfaring, at forældre og søskende ofte gør sig mange tanker om, hvordan andre familier, som har et barn med Aspergers syndrom, fungerer, og denne eftermiddag giver derfor mulighed for at opleve dette, hvor imod forældreaftenerne mere er de voksnes forum.

Der er gennemsnitligt 59 familier tilknyttet gruppen og på de enkelte aftener kan der være svingende fremmøde, men som regel er der 20-25 børn repræsenteret hver gang.

Forældregruppen her på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital er et tilbud til forældre, hvis børn er blevet diagnosticeret i det psykiatriske system.

Vi har endnu ikke set os i stand til at åbne for andre forældre, der også måtte have et behov for en grupperelation.

Vi fortæller gerne om vores erfaringer til andre, der kunne have lyst til at starte noget lignende op, ligesom vi også kunne have lyst til kontakt med andre fungerende forældregrupper.

I forældregruppen har vi blandt andet talt om lysten til at lave et fælles arrangement primært for forældre til børn med Aspergers syndrom på landsplan, og vi hører også gerne fra andre, der kunne gå med de samme tanker.

Udover interesse for kontakt til andre forældregrupper er vi også interesserede i at blive kontaktet, hvis nogen har erfaringer, de kunne have lyst til at dele med os, evt. ved et oplæg i forældregruppen en aften.

Kontakt til gruppen kan fås ved hendendelse til:

  Lene Kongsbak og Lone de Vroom
  Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital
  Harald Selmers Vej 66
  8240 Risskov
  

Gode nyheder til unge med autisme som gerne vil på efterskole eller i uddannelse

Slagelse Byråd vedtog enstemmigt den 27. august et forslag om en tre-årig ungdomsuddannelse og et efterskolelignende tilbud til personer med autisme.

af Hanne Veje, efterskoleudvalget

Den tre-årige ungdomsuddannelse etableres efter den nye lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov og der bliver mulighed for at gennemføre uddannelsen som kostelev. Der findes kun én tilsvarende uddannelse med kostafdeling, som er målrettet personer med autisme (red.: Hiltop i Skive).

Det efterskolelignende tilbud bliver det eneste af sin art i Danmark. Det vil efterkomme et stort behov for, at unge folkeskoleelever med autisme også får mulighed for at gennemføre efterskoleforløb tilpasset de særlige behov, som personer med autisme har.

- Tilbuddene er nyskabelser på handicapområdet. De vil give nye muligheder for at unge med autisme, der ikke kan følge normale efterskoler og ungdomsuddannelser. Med de to tilbud tages der udgangspunkt i de særlige behov, som unge med autisme har. For mange af dem vil det helt sikkert også betyde, at de på sigt kan få en erhvervsuddannelse eller dele heraf. Herved forbedres deres muligheder for at få en plads på arbejdsmarkedet, udtaler formanden for Udvalget for Handicap og Socialpsykiatri i Slagelse, Jørgen Andersen.

Uddannelserne skal drives i tilknytning til Autismecenter Vestsjælland (ACV), der i forvejen drives af Slagelse Kommune. Uddannelserne placeres på det tidligere Hotel Niels Juel i Slagelse, der lejes af Selandia, Center for Erhvervsrettet Uddannelse. Det forventes, at Selandia skal være en aktiv medspiller særligt i forhold til den treårige ungdomsuddannelse. Hotellet har indtil for nyligt fungeret som kokke-skolehjem og er både hyggelige og optimale rammer.

Praktisk information:

Den 3-årige ungdomsuddannelse startes op allerede den 1. oktober 2007 - det er fra den 4. september 2007 muligt at kontakte ACV for opskrivning eller nærmere oplysninger: telefon 58 50 27 09.

Det efterskolelignende tilbud starter i august 2008. Kontakt vedr. opskrivning og informationer vil først være muligt fra den 1. november 2007. Det efterskolelignende tilbud er blevet til i samarbejde med Landsforeningens efterskoleudvalg, som fortsat kan kontaktes på tlf. 54 17 79 60 (bedst efter kl. 19:00).

August 2007

OCD (obsessiv kompulsiv tilstand) og Asperger

En interessant artikel af professor Per Hove Thomsen, om Aspergers Syndrom og OCD, findes i Autismebladet på denne adresse: http://AB1998_3_OCD.pdf

Skolebørn og Aspergers

Om skolebørn og Aspergers syndrom

Af Oversat af Marie Herholdt Jørgensen

Kilde: National Autistic Societys hjemmeside
Udgivelsesdato: 27.06.2006
Kategori: Skole/uddannelse
 
Hvad er Aspergers syndrom – og hvad betyder det i en skolesammenhæng?
Aspergers syndrom er en udviklingsforstyrrelse på autismespektret. Vanskelighederne forårsaget af tilstanden er medfødte og varer ved hele livet, selvom mange lærer at klare sig bedre med alderen. Genetiske og andre biologiske faktorer spiller ind i årsagerne til syndromet. Man kan forvente, at tilstanden påvirker ca. 1 ud af 250 elever i folkeskolen, hovedsageligt drenge. Gennemsnitsalderen for børn der får diagnosen er ni år, og det er fuldt ud muligt for en person at være udiagnosticeret langt ind i voksenlivet.
 
Elever med Aspergers syndrom har typisk en IQ, der ligger på eller lige over gennemsnittet, men de fungerer dårligt på det sociale område og med hensyn til følelsesmæssig opmærksomhed på andres følelser og tanker. De kæmper ofte for at læse ansigtsudtryk og kropssprog, og har svært ved at kommunikere effektivt med andre mennesker. Ofte har de svært ved at interagere med voksne og andre børn, og de overholder ikke de uskrevne sociale regler, som andre børn kan helt naturligt.
 
Syndromet kommer til udtryk forskelligt i hver enkel elev. Nogle er meget stille, mens andre er larmende og konfronterende. Fælles for dem alle er den fundamentale vanskelighed ved at forstå andre mennesker (evnen til at sætte sig i andres sted) og manglende evne til at opføre sig på en måde, der betyder at de let får og bevarer venskaber.
 
Nogle tegn på Aspergers syndrom hos skolebørn – hvad man som lærer skal være opmærksom på
Man kan ikke se på et menneske at han eller hun har Aspergers syndrom. Tegnene på syndromet kommer til udtryk i barnets væremåde, og det kræver tæt observation at stille diagnosen. Aspergers syndrom er langt mere udbredt end man skulle tro.
 
Her er nogle af de adfærdsmæssige træk, som kan indikere Aspergers syndrom. Hvis barnet har mange af trækkene, er det en god idé at tale med forældrene og evt. kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for at få en udredning af barnet og evt. en diagnose.
 
  • Har eleven svært ved at danne og opretholde venskaber med jævnaldrende, på grund af dårlige sociale evner eller manglende interesse i andre børn?
  • Har eleven svært ved at forstå kollektive beskeder og skal eleven have meget detaljerede instrukser og har han/hun svært ved at lave sine opgaver i klassen og sine lektier, trods rimelig intelligens?
  • Er eleven ofte mål for drillerier og mobning på grund af sin væremåde? Reagerer eleven aggressivt på drillerierne?
  • Er det svært for eleven at finde på noget at lave i frikvartererne?
  • Er eleven uforstående over for hvordan hans/hendes opførsel påvirker andre? Modsiger eleven læreren, må andre børn ikke være med i hans/hendes lege, taler han/hun for højt, eller overreagerer han/hun på at tabe?
  • Er det svært for eleven at klare forandringer i den daglige rutine – for eksempel at der kommer en vikar, eller klassen skal ind i et andet klasseværelse?
  • Har eleven det svært når der er gruppearbejde?
  • Virker eleven ængstelig i travle og støjende sociale situationer, som for eksempel frikvarterer, gymnastiktimer og i kantinen?
  • Har eleven et kropssprog, der får ham/hende til at skille sig ud? For eksempel mærkelig kropsholdning, manglende spontane bevægelser og få, usædvanlige ansigtsudtryk.
  • Har eleven en stemmeføring, der er anderledes end hans/hendes jævnaldrende?
  • Bruger eleven ord og udtryk der er usædvanlige for hans/hendes alderstrin?
  • Har eleven en adfærd eller interesser, der får ham/hende til at skille sig ud?
 
Hvordan er det at have Aspergers syndrom?
En fremmed kultur
Forestil dig, at du pludselig lander midt i en fremmed kultur, helt forskellig fra din egen, hvor folk er anderledes, og du hele tiden er i fare for at bryde en social regel, du ikke forstår, så du konstant må kæmpe for at følge med i det virvar af samspil, der virker helt naturlige for menneskene omkring dig. Sådan kan skolen føles for mennesker med Aspergers syndrom – meget forvirrende.
 
At kunne læse andres signaler
I det øjeblik vi møder andre mennesker drager vi en masse konklusioner. Blot ved at se på et andet menneske kan vi gætte deres alder og status, og ud fra deres ansigtsudtryk hvad de føler i øjeblikket. Det gør os i stand til at vide hvad vi skal sige og hvornår vi skal sige det. Helt intuitivt tilpasser vi vores opførsel efter hvordan den vi taler med, uden at tænke særligt meget over det. Det er den evne, mennesker med Aspergers syndrom mangler og som gør det svært for dem at kommunikere.
 
Hvordan man effektivt kommunikerer med en elev med Aspergers syndrom
  • Først og fremmest: Vær tålmodig! Nogle elever kan virke som om de med vilje er indelukkede (fordi de undgår øjenkontakt), flabede eller uinteresserede. Det er sjældent tilfældet. Elever med Aspergers syndrom har ikke den grundlæggende empatiske evne, der gør dem i stand til at tænke over hvordan de virker på andre. Indimellem vil eleven sige eller gøre ting, der kan virke som en trussel mod lærerens autoritet. Som lærer skal man ikke tage det personligt, men prøve at bevare roen. Elevens vanskeligheder bunder i biologiske forskelle i de dele af hjernen, der regulerer social opførsel og forståelse.     
  • Vær så klar i din måde at kommunikere på som muligt – sig præcist, hvad du mener. Alt, der blot antydes, kan misforstås og vil sikkert ikke blive forstået. For eksempel kan spørgsmålet, ”Vil du finde dit arbejde frem nu?” blive mødt med det ærlige, og utilsigtet provokerende, svar, ”Nej”!
  • Det er sikkert nødvendigt at sætte farten lidt ned, når du taler, og give eleven god tid til at behandle ny information og svare før du giver mere information, eller få eleven til at gentage dit spørgsmål eller din besked.
  • Brug en kontant stil, når du taler. Undgå dobbelttydighed, sarkasme, drilleri, komplekse, åbne spørgsmål og underfundige vittigheder, med mindre du er helt sikker på at eleven forstår det. Vær sikker på at du har elevens fulde opmærksomhed, når du kommunikerer med ham/hende. Brug elevens navn, men vær opmærksom på, at du ikke skal forvente at få fuld øjenkontakt, da det er svært for mennesker med Aspergers syndrom.
  • Tal ikke ned til eleven med Aspergers syndrom, men tjek om han/hun har forstået hvad han/hun skal gøre. Eleven har ikke nødvendigvis forstået instruksen selvom han/hun gentager den. Bearbejdning af mundtlig information kan være meget svært for elever med Aspergers syndrom.
  • Lad være med at hæve stemmen over for en elev, der er vred eller oprevet. For det første er mange med Aspergers syndrom meget fintfølende over for lyd. For det andet vil det at hæve stemmen ikke hjælpe eleven til at forstå beskeden bedre. Prøv i stedet at aflede elevens opmærksomhed og afdæmpe situationen. Man kan for eksempel give eleven en udvej ved at give en alternativ mulighed eller et kompromis, hvis det er muligt. Brug en rolig, neutral stemme, lad være med at råbe, og forvent ikke at eleven kan aflæse ansigtsudtryk og fagter. Nogle gange kan visuel støtte, såsom et fotografi af et stille sted, få eleven til at forstå hvad det er man vil have ham/hende til. Hvis det ikke er muligt at gå på kompromis, skal du gentage dit krav et par gange med rolig stemme og give eleven god tid til at bearbejde informationen. Derefter kan man med få ord gøre eleven opmærksom på konsekvenserne af den problemskabende adfærd (konsekvenser, eleven kender til på forhånd).
  • Sørg for, at eleven ved hvad der forventes af ham/hende, for eksempel hvor han/hun skal være i de forskellige timer; hvordan han/hun gebærder sig rundt omkring på skolen; hvilket hjemmearbejde han/hun skal lave; hvor det er muligt at gå hen i frikvarterer og spisefrikvarterer, hvis det er for stressende at være i skolegården; hvad tid klassen kommer hjem fra udflugt. De fleste problemer opstår fordi eleven ikke har fået nok information om hvordan man gebærder sig i sociale situationer.
  • Sørg for, at der er et roligt sted eleven kan gå hen når det bliver for meget for ham/hende.
 
Vennekreds             
”Vennekreds” er en forholdsvis simpel og nyttig måde at give eleven med Aspergers syndrom støtte på. Man udvælger omhyggeligt en lille gruppe af fornuftige elever, der tager sig af og holder øje med eleven med Aspergers syndrom. Børnene i denne gruppe skal gøres bevidste om hvordan man kommunikerer med en elev med Aspergers syndrom og får ham/hende til at føle sig godt tilpas og inkluderet i klassens samvær. Støtten skal tilpasses elevens individuelle behov, men kan for eksempel bestå i at hjælpe eleven med at indgå i sociale sammenhænge i frikvarterer, at minde eleven om lektier, at hjælpe med at komme til timerne til tiden, eller følge eleven hjem efter skole for at forhindre mobning. Gruppen kan mødes i et spisefrikvarter hver fjortende dag for at snakke om gruppens metoder og elevens eventuelle fremskridt. Disse møder superviseres og bakkes op af de medarbejdere på skolen, der også arbejder med eleven med Aspergers syndrom.
 
”Vi kan da ikke ændre på reglerne for én elev…”
Mennesker med Aspergers syndrom tænker og lærer anderledes. De har derfor brug for at man benytter en anden tilgang end med almindelig børn og det kan betyde, at reglerne indimellem må bøjes.
 
Syndromet skal selvfølgelig ikke være en undskyldning for problemskabende adfærd, men det er nødvendigt at have en forståelse for at det kan have den modsatte effekt, på grund af manglende forståelse for sociale normer.
 
For eksempel kan aggressiv opførsel bunde i angst, der er opstået på grund af manglende evne til at forstå andre menneskers motiver og opførsel. Opmærksomhedssøgende opførsel bunder ofte i at eleven føler sig udenfor, fordi eleven ikke kan følge med i hverdagens mange forskellige former for socialt samspil, for eksempel ordspil og vittigheder. Skolen bør derfor tage rimelige hensyn til eleven.
 
”Han opfører sig fint henne i skolen, men hjemme er han et mareridt”
Det er en sætning, man ofte hører. Det er dog sjældent på grund af at eleven med Aspergers syndrom har dårlige forældre at barnet opfører sig anderledes og problemskabende i hjemmet og ikke på skolen.
 
De fleste mennesker med Aspergers syndrom går altid rundt med en grundlæggende følelse af angst. Denne angst er resultatet af forsøget på konstant at følge med i det sociale samspil, lærerens krav og de andre elevers samtaler.
 
Det kan være svært for mennesker, der ikke kender til Aspergers syndrom at forstå hvor meget denne angstfølelse rent faktisk kan fylde, især fordi mange elever har udviklet en facade, der signalerer at de klarer sig. Det ser ud som om de passer ind socialt og mange af med diagnosen ikke har de store faglige problemer, mens de dagligt kæmper for ikke at virke mærkelige og udenfor.      
 
Mange elever med Aspergers syndrom fortæller, at de, når de kommer hjem, føler sig stressede, vrede og tyndslidte. Efter at have lagt låg på følelserne en hel dag, kommer de ofte ud, når barnet eller den unge kommer hjem i trygge omgivelser.     
 
 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.02 | 13:43

Hej, søde Lea

Jeg kører lige en tur ned til vores smukke havn, for at tage lidt billeder dernede...

...
12.10 | 17:57

har ikke din mail, så jeg kan ikke skrive til dig der, alt var borte da pcn döde, SUK teknink er godt når det virker, men skriv til mig på marion.bonnerup@tele2

...
12.10 | 15:05

min pc brändte sammen, så jeg har väret uden i vel et halvt år, men nu har jeg lånt en anden, til jeg får köbt en ny selv, det er jo håblöst at väre afskåret

...
30.09 | 22:05

Søde Lea

Vil du ikke nok kontakte mig...? Kh Lene

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE